Virksomhedsbetingelser
Version 1.0 – Senest opdateret: 24. oktober 2024
Disse virksomhedsbetingelser (“Betingelser”) gælder mellem Ivital ApS (“Ivital”, “vi”, “os” eller “vores”) og den virksomhed (“Virksomheden”, “jer” eller “kunden”), der indgår aftale om anvendelse af Ivital-platformen. Betingelserne regulerer brugen af Ivitals platform og de ydelser, der leveres gennem denne.
1. Aftalens genstand
Ivital stiller vores digital stressforebyggende platform til rådighed for Virksomheden med det formål at fremme trivsel og reducere stress. Ivital leverer adgang til platformen, som I kan tilbyde til virksomhedens ansatte på tværs af alle niveauer i organisationen.
2. Brugsret og ejerskab
Virksomheden får en ikke-eksklusiv, tidsbegrænset ret til at bruge Ivital-platformen i overensstemmelse med disse Betingelser og den gældende kommercielle aftale. Ivital bevarer alle rettigheder til platformens software, data og teknologi, inklusive opdateringer, forbedringer og ændringer.
3. Brug af platformen
Virksomheden er ansvarlig for at sikre, at alle brugere af platformen (uanset stilling) informeres om platformens anvendelse, herunder relevante vilkår og betingelser. Ivital har direkte ansvar for medarbejderes persondata i overensstemmelse med vores Persondatapolitik, som brugerne skal acceptere ved oprettelse.
4. Betaling og fakturering
De økonomiske vilkår for aftalen, herunder betaling for brugeradgange, fremgår af den aftalte prisliste eller den kommercielle aftale mellem Ivital og Virksomheden.
4.1 Forfald og forsinket betaling
Fakturaer forfalder til betaling inden for 30 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt skriftligt. Ved forsinket betaling kan Ivital opkræve morarenter i henhold til dansk rentelovgivning samt gebyr for rykkere.
5. Ansvarsbegrænsning
5.1 Generel ansvarsfraskrivelse
Ivital fraskriver sig ethvert ansvar for direkte eller indirekte tab, herunder, men ikke begrænset til, driftstab, mistet indtjening, tab af data, sygefravær eller medarbejderopsigelser, som måtte opstå ved brug af Ivital-platformen.
5.2 Resultatgaranti
Stress er en kompleks tilstand påvirket af mange faktorer, og Ivital kan derfor ikke garantere resultater. Manglende resultater kan ikke danne grundlag for erstatningskrav mod Ivital.
5.3 Professionel rådgivning
Platformen erstatter ikke lægefaglig, psykologisk eller anden professionel rådgivning. Ivital understøtter stressforebyggelse og trivsel, men virksomheden er ansvarlig for yderligere støtte og indsatser efter behov.
6. Virksomhedens ansvar
6.1 Ledelsens rolle i stresshåndtering
For at opnå de bedste resultater skal ledelsen aktivt integrere platformen i virksomhedens trivselspolitik. Ledelsens engagement og støtte er afgørende for platformens succes.
6.2 Kommunikation og implementering
Virksomheden er ansvarlig for at kommunikere klart om platformens funktioner og formål og for at sikre korrekt anvendelse i overensstemmelse med Ivitals anbefalinger.
6.3 Integration i trivselspolitik
Ivital-platformen bør indgå som en del af virksomhedens overordnede trivselspolitik. Virksomheden anbefales at supplere platformen med yderligere initiativer såsom trivselssamtaler og medarbejderudvikling.
7. Databeskyttelse og anonymiseret data
7.1 Medarbejderdata
Ivital behandler medarbejdernes persondata i overensstemmelse med GDPR. Virksomheden har ingen adgang til medarbejdernes data uden deres udtrykkelige samtykke. Medarbejdere kan vælge, at dele deres refleksionsdata i forbindelse med booking af trivselssamtaler. Samtykke gives fra gang til gang via platformen og kan til enhver tid trækkes tilbage.
7.2 Anonymiseret statistik
Virksomheden modtager kun anonymiserede data, der ikke kan føres tilbage til enkeltpersoner. For at sikre, at anonymiteten opretholdes, deles data kun, hvis afdelingen eller virksomheden har et minimum antal ansatte.
7.3 Ingen databehandleraftale nødvendig
Ivital er dataansvarlig for persondata, de derfor ikke behov for en særskilt databehandleraftale mellem Ivital og Virksomheden, medmindre andet er påkrævet ifølge gældende lovgivning.
8. Opsigelse og ophør
8.1 Opsigelse af aftalen
Aftalen fortsætter automatisk ved udløbet af hver abonnementsperiode, medmindre andet er aftalt skriftligt, eller aftalen opsigelse skriftligt senest 14 dage før udløbet af den igangværende perioden. Ved opsigelse mister medarbejderne adgang til platformen, og persondata slettes i henhold til vores Persondatapolitik.
8.2 Ophør ved misligholdelse
Hvis Virksomheden misligholder sine betalingsforpligtelser eller andre væsentlige vilkår, forbeholder Ivital sig ret til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning og lukke for adgang til platformen.
9. Support og vedligeholdelse
Ivital tilbyder support til virksomheden og dens ansatte for at sikre optimal brug af platformen. Ivital forbeholder sig ret til at udføre vedligeholdelse og opdateringer med passende varsel, hvis muligt, og vil bestræbe sig på at minimere driftsforstyrrelser.
10. Ændringer af betingelser
Ivital forbeholder sig retten til at opdatere betingelserne når som helst. Væsentlige ændringer vil blive meddelt direkte med 30 dages varsel, og fortsat brug af platformen efter sådanne ændringer betragtes som accept. Mindre ændringer kan foretages uden forudgående varsel.”
11. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister skal afgøres ved Retten i Aarhus som første instans.