Arbejdsglæde, der kan mærkes på bundlinjen.

Opnå bedre trivsel og produktivitet på arbejdspladsen med Ivitals stressforebyggende workshops
- allerede med dokumenteret succes på over 10% stressnedsættelse blandt medarbejdere og ledere.

Hvorfor forebygge stress?

Uanset om du lægger vægt på økonomi, vækst, arbejdsmiljø, sundhed eller medarbejder-fastholdelse, er der grund til at tage stilling til stressforebyggende tiltag i din virksomhed.

 

Hver fjerde dansker, i beskæftigelse, føler sig dagligt presset i sådan grad, at de er i risiko for alvorlige stresssymptomer og sygdom. Selvom at alle er, eller har været, i berøring med overbelastning, enten ved personlig erfaring eller gennem relationer med andre, kan det ofte være skamfuldt at tale om. Derfor bør alle arbejdspladser aktivt og reflekteret tage stilling til, hvordan de understøtter det bæredygtige arbejdsliv i virksomheden.

 

En leder agerer rollemodel for sin afdeling, på godt og ondt. Er lederen god til at prioritere sin tid, opretholde sin egen balance og være opmærksom på sine medarbejderes velbefindende, vil det smitte af på afdelingen. Forskning viser dog, at det er tabubelagt, at bede om hjælp som leder, samtidig med, at ledere i stigende grad oplever stresssymptomer. Derfor er det desto vigtigere, at ledere tager ansvar om en åben tilgang til stress.

 

Undersøgelser viser, at ledere som tror på, at stressforebyggelse er et fælles ansvar, har bedre arbejdsmiljøer. Et nyligt dansk studie viser endda, at når det psykiske arbejdsmiljø er godt, øges sygefraværet ikke, selvom tempoet på arbejdspladsen er højt.

 

Øget pres er et grundvilkår i vores samfund, men det behøver ikke at være farligt. Vores workshops giver jer redskaber til at opdage, forstå og håndtere stresssymptomer på tværs af medarbejdere og ledere, og samtidig mulighed for at skabe et fælles sprog for stress i virksomheden.

 

Hvad gør I for at forebygge stress i din virksomhed?

Kender du symptomerne på stress?

De tidlige symptomer på overbelastning vil ofte blive tolket som irrelevante i forhold til begivenheder og sociale samspil. I stedet tolkes disse som almindelige lidelser og hverdagssymptomer, hvilket medfører overtilpasning til belastende omstændigheder. Over tid vil denne tilpasning forringe arbejdsevnen i stigende grad.

 

De fysiske, psykiske og sociale ændringer kan opleves som forstyrrende og frustrerende. Det er dog vigtig information, som fortæller dig, hvorvidt du trives.

 

Stresssymptomer kan være tegn på, at der stilles højere krav til dig, end du føler, at du kan efterleve. Det er afgørende for at forebygge forværring af tilstanden at stoppe op og notere din fysiske, psykiske og sociale status. Kan du genkende nogle af følgende symptomer?

Stresssymptomer

Fysiske

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Diarre
  • Mavesmerter
  • Hyppig vandladning
  • Smerter
  • Hyper infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom

Psykiske

  • Ulyst
  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Rastløshed
  • Irritabilitet
  • Indre uro
  • Angst
  • Depression

Adfærdsmæssige

  • Ændret søvnmønstre f.eks. søvnløshed
  • Nedsat præstationsevne
  • Aggressivitet
  • Indesluttethed
  • Ubeslutsomhed
  • Ændret kostvaner
  • Hyperventilation / overfladisk vejrtrækning
  • Øget brug af stimulanser
  • Sygefravær

Ledende virksomheder, der tager ansvar for stressforebyggelse i samarbejde med Ivital!

  • Solveig og Lea har med entusiasme og indsigt, i teori og med praktiske øvelser, guidet os igennem deres workshops omkring stressforebyggelse.

    Alle workshops har været tilpasset målgruppen (funktionærer, arbejdsmiljøorganisation, ledergruppe), og har indeholdt konkrete værktøjer som deltagerne umiddelbart kan benytte sig af.

    Vi er blevet klogere på os selv, på kroppens signaler, metoder til at imødegå disse, og vi har fået en fælles forståelse, der kan danne grundlag for vores videre arbejde med stressforebyggelse. 
    Helene Warnoe Holst
    Formand for Arbejdmiljøudvalget, Danfoss Power Solutions Nordborg
  • Følg Ivital på SoMe

    Error validating access token: The session has been invalidated because the user changed their password or Facebook has changed the session for security reasons.

    Støttet af

    Tilmeld nyhedsbrev