Arbejdsrelateret stress kan ændre hjernens funktion

Stress på arbejdspladsen er ikke bare en følelse af at være overvældet – det kan faktisk ændre den måde, din hjerne fungerer på. Dette er en af de spændende konklusioner fra en ny undersøgelse udført af et hold danske forskere, der netop har offentliggjort deres resultater. Studiet, ledet af Saga Steinmann Madsen og kolleger, undersøger, hvordan arbejdsrelateret stress påvirker hjernen hos kvinder, og resultaterne giver os et dybere indblik i de alvorlige konsekvenser, som langvarig stress kan have.

Arbejdsrelateret stress og hjernens energi

Stress er en uundgåelig del af livet, men når det bliver for meget og for vedvarende, kan det føre til alvorlige helbredsproblemer. Forskerne bag denne undersøgelse ønskede at finde ud af, om arbejdsrelateret stress kan påvirke hjernens energiforbrug – og om det kan ses på en hjernescanning. For at gøre dette rekrutterede de 11 kvinder, som havde oplevet svær arbejdsrelateret stress, og sammenlignede deres hjerner med 11 raske kontrolpersoner.

Ved hjælp af en avanceret scanningsmetode, kaldet PET-scanning (Positron Emission Tomography), kunne forskerne måle, hvordan hjernen brugte glukose (hjernens primære energikilde). De fandt, at kvinderne med arbejdsrelateret stress havde en nedsat glukosemetabolisme i bestemte områder af hjernen, især i de præfrontale cortex og gyrus præcentralis.

• Præfrontal cortex er den del af hjernen, der sidder foran panden, og som er central for højere kognitive funktioner såsom beslutningstagning, planlægning og social adfærd. Når forskerne taler om “beslutningstagning og følelsesregulering,” refererer de netop til de funktioner, som denne del af hjernen håndterer.
• Gyrus præcentralis er et område i hjernen, der ligger lige foran centralfuren og er stærkt involveret i motorisk kontrol – altså vores evne til at planlægge og udføre bevægelser. Når denne region påvirkes, kan det føre til problemer med at udføre handlinger præcist og koordineret.

Selv i et lille eksplorativt studie som dette, hvor hjernens aktivitet blev målt i en “resting state” (en tilstand, hvor hjernen ikke udfører specifikke opgaver), fandt forskerne små, men konsistente ændringer i hjerneskanningerne hos de stressramte kvinder. Dette indikerer, at arbejdsrelateret stress kan have en reel effekt på hjernens funktion, selv når hjernen ikke er aktivt engageret i opgaver.

Genetik og stress: Hvad er sammenhængen?

Ud over at undersøge hjernens energiforbrug testede forskerne også, om en bestemt genetisk variation kunne gøre nogle personer mere eller mindre modstandsdygtige over for stress. De fokuserede på en genetisk variation kaldet COMT Val158Met, som tidligere er blevet forbundet med forskelle i, hvordan folk håndterer stress.

• COMT-genet (catechol-O-methyltransferase) er ansvarligt for nedbrydning af dopamin i hjernen, en neurotransmitter, der spiller en vigtig rolle i motivation, belønning og følelsesregulering. COMT Val158Met er en genetisk variation, hvor en enkelt aminosyre i proteinet, som genet koder for, bliver udskiftet, hvilket kan påvirke, hvor effektivt dopamin nedbrydes i hjernen.

Resultaterne af DNA-sammenligningen viste dog ikke entydige resultater i forhold til, hvordan denne genetiske variation påvirker modstandsdygtighed over for stress. Dette tyder på, at genetik alene ikke nødvendigvis afgør, om man bliver stresset, og at andre faktorer også spiller en vigtig rolle.

Hvorfor er forebyggelse af stress så vigtigt?

Forebyggelse af stress er ikke kun vigtigt for den enkeltes velvære – det er også afgørende for arbejdspladsens samlede produktivitet og sikkerhed. Når arbejdsrelateret stress påvirker hjernen, kan det have konsekvenser for flere centrale funktioner, som er essentielle i enhver arbejdssituation. Her er nogle eksempler på, hvordan påvirkningen af bestemte områder af hjernen kan skabe udfordringer:

1. Beslutningstagning og kognitive funktioner (Præfrontal cortex)

Den præfrontale cortex er afgørende for højere kognitive funktioner som planlægning, beslutningstagning og problemløsning. Når stress nedsætter glukosemetabolismen i dette område, kan det føre til langsommere og mindre effektive beslutningsprocesser. Det kan resultere i:

• Lavere produktivitet: Beslutninger kan tage længere tid at træffe, og kvaliteten af beslutninger kan falde, hvilket kan bremse projekter og føre til ineffektivitet.
• Flere fejl: Under stress kan personer være mere tilbøjelige til at begå fejl, især hvis de skal træffe hurtige beslutninger under pres.

2. Følelsesregulering og sociale interaktioner (Præfrontal cortex)

Udover beslutningstagning spiller præfrontal cortex også en vigtig rolle i regulering af følelser og sociale interaktioner. Hvis dette område er påvirket af stress, kan det føre til:

• Dårligere arbejdsrelationer: Personer kan have sværere ved at regulere deres følelser, hvilket kan føre til konflikter med kolleger eller manglende evne til at håndtere stressede situationer konstruktivt.
• Øget sygefravær: Følelsesmæssige problemer kan føre til angst, depression eller udbrændthed, hvilket kan resultere i øget sygefravær og dermed yderligere tab af produktivitet.

3. Motorisk kontrol og præcision (Gyrus præcentralis)

Gyrus præcentralis er kritisk for motorisk kontrol, som er nødvendig for at udføre præcise bevægelser og opgaver. Når stress påvirker dette område, kan det resultere i:

• Øget risiko for arbejdsulykker: Nedsat motorisk kontrol kan føre til øget risiko for fejl og ulykker, især i job, hvor præcision og hurtig reaktion er vigtig, såsom i produktion eller byggeri.
• Nedsat kvalitet i udførte opgaver: Selv i mindre fysiske job kan nedsat motorisk præcision føre til sløseri i opgaveudførelse, hvilket kan resultere i dårligere kvalitet af arbejdet.

4. Hukommelse og koncentration

Stress kan også påvirke områder af hjernen, der er ansvarlige for hukommelse og koncentration, såsom hippocampus. Dette kan medføre:

• Koncentrationsbesvær: Manglende evne til at fokusere kan nedsætte effektiviteten på arbejdet, da det bliver svært at holde opmærksomheden på opgaver i længere tid.
• Problemer med at huske vigtige detaljer: Dette kan føre til fejl eller behov for at genarbejde opgaver, hvilket igen kan reducere produktiviteten og øge frustration.

De reelle omkostninger ved stress

Når vi ser på det store billede, er det tydeligt, at stress på arbejdspladsen kan have en række alvorlige konsekvenser. Ud over de direkte sundhedsmæssige problemer for den enkelte kan det føre til:

• Tab af produktivitet: Som nævnt kan nedsat kognitiv funktion, motorisk kontrol, hukommelse og koncentration alle bidrage til ineffektivitet og øget fejlrate.
• Øgede omkostninger: Udover direkte tab af produktivitet kan arbejdsrelateret stress også føre til højere omkostninger for virksomheden, herunder udgifter til sygefravær, erstatning og oplæring af nye medarbejdere.
• Risiko for at miste dygtige medarbejdere: Kronisk stress kan føre til udbrændthed og gøre, at medarbejdere forlader arbejdspladsen, hvilket kan resultere i tab af erfaring og viden.

Teknologien bag forskningen

En vigtig del af denne forskning er de teknologier, der blev brugt til at opnå disse resultater. Forskerne har i artiklen uddybet brugen af PET/MR-skanninger og genotypedetektering.

• PET/MR-skanninger kombinerer to avancerede billedteknologier – PET, som måler energiforbruget i hjernen, og MR (magnetisk resonans), som giver detaljerede billeder af hjernens strukturer. Denne kombination gør det muligt at se både, hvordan hjernen arbejder, og hvordan dens struktur ser ud, hvilket giver en dybere forståelse af de ændringer, der sker i hjernen under stress.
• Genotypedetektering bruges til at identificere specifikke genetiske variationer, som kan påvirke, hvordan en person håndterer stress. Selvom resultaterne ikke viste en entydig sammenhæng i dette tilfælde, er det en vigtig metode i forskning, der sigter mod at forstå den genetiske basis for sygdomme og lidelser.

Hvad betyder det for dig?

Hvis du oplever stress på arbejdspladsen, er det vigtigt at tage det alvorligt. Det er ikke bare “i dit hoved” – det kan faktisk påvirke, hvordan din hjerne fungerer. Ved at forstå de alvorlige konsekvenser af stress, kan vi tage bedre skridt til at beskytte os selv og dem omkring os.

Hvis du er leder eller arbejdsgiver, er det vigtigt at være opmærksom på disse fund og overveje, hvordan du kan bidrage til at reducere stress på din arbejdsplads. Ikke kun for at forbedre produktiviteten, men også for at sikre, at dine medarbejdere har det godt og forbliver sunde.

Denne artikel er baseret på forskning udført af Saga Steinmann Madsen, Thomas Lund Andersen, Jesper Pihl-Thingvad, Lars Brandt, Birgitte Brinkmann Olsen, Oke Gerke og Poul Videbech.